Tirsdag, 21 maj 2019 13:32:30

Wine and Dine

Den fantastiske Michelin-stjerne restaurant på hotel og restaurant Fortaleza do Guincho arrangerer en gang om måneden en særlig middag, som hylder sammenhængen mellem vin og mad. Restaurantens anseelse og omdømme er således, at man kunne tro, at den er meget formel og alt for eksklusiv. Disse middage betragtes derfor også som en måde at introducere restauranten til flere mennesker og vise, at den er mere enkel, end de fleste ville tro.

Gæsterne til vinmiddagsarrangementet, som aldrig før har oplevet Fortaleza do Guincho, vil blive slået af den fantastiske udsigt over Atlanterhavet og den luksuriøse indretning. Men det er dog maden og vinen, og især kombinationen af de to, som vil have den største indvirkning. I samarbejde med Antoine Westermann, som har fået 3 Michelin-stjerner for hans restaurant Le Buerehiesel i Strasbourg, fremstiller chef Vincent Farges Fortaleza do Guinchos berømte “franskinspirerede køkken med portugisisk præg” sammen med særligt udvalgte vine.

Konceptet tager ikke hensyn til den måde, man normalt bestiller på - nemlig først en ret og derefter vinen. Kokken og sommelieren samarbejder fra starten om enhver kombination af mad og vin for at sørge for, at de komplimenterer hinanden fuldt ud.

Ved arrangementet i august for eksempel drejede det sig om den meget vanskelige opgave at kombinere de forskellige retter med champagne. Det champagnehus, som blev profileret, var Henriot, og deres Brut Sovereign blev først sat sammen med en amuse bouche af andelever og derefter med hummer. Henriots Blanc Sovereign, som udelukkende er fremstillet af chardonnay-vindruer, blev derefter serveret med to fiskeretter, medens Brut Rose blev sat sammen med andebryst med grapefrugt. Desserterne var kirsebær bagt i Kirsch med kirsebærcreme og tynde lag chokolade efterfulgt af jordbær, som var lagt i lime. Og de andre arrangementer tyder på at blive lige så spændende.

Vinmiddagsarrangementer:

December: Middag med Sogrape vine
November: Middag med Encostas do Sobral vine
Oktober: Præsentation af Lillet likør og middag med Bordeaux-vine
September: Middag med Raventos i Blanc cavas
August: Middag med Henriot champagner
Juli: Middag med Quinta do Couquinho vine